Hos mig skaber vi et rum af tid og ro til en dybdegående og nærværende BodyMind Behandling, hvor både krop og sind er i fokus. Gennem en kombination af psykomotorisk behandling og fysiurgisk massage tilpasser jeg forløbet efter dine behov, så du opnår både fysisk lindring og større mental balance. Den kropslige del af behandlingen udføres i et roligt tempo med dybdegående tryk, stræk og tyngdeløft, som skaber en følelse af både velvære og fornyet energi.
Jeg tror ikke på hurtige løsninger – derfor varer den korteste BodyMind behandling jeg tilbyder 60. minutter. Jeg er overbevist om, at vi kommer dybest ned i arbejdet og opnår de bedste resultater med en 120. minutters behandling, men jeg ved også godt, at hverdagen ikke altid tillader os et så langvarigt frirum. Derfor kan du vælge mellem følgende tre behandlinger.
Til dig, der ønsker en effektiv behandling med fokus på afslapning og lindring af spændinger.
Til dig, der ønsker fordybelse i både behandling og samtale for en helhedsorienteret oplevelse.
Til dig, der ønsker en ekstra grundig behandling, hvor vi fordyber os og skaber den bedste forudsætning for lindring, forebyggelse og balance.
Min Body-Mind behandling er en helhedsorienteret behandlingsform, der kombinerer samtale, kropsbehandling, massage og skræddersyede øvelser udfra dine behov.
For dig, der er nysgerrig på BodyMind, tilbyder jeg en intro-behandling på 60 minutter.
Her får du en introduktion til mine metoder og en god idé om, hvad du skal arbejde med, samt hvorfor en længere session og/eller et forløb kan være en fordel.
Vi tager altid udgangspunkt i din specifikke situation og prioriterer at fokusere dér, hvor du har mest brug for det.
Pris 600,-
45 minutters behandling
Denne behandling er ideel for dig, der har behov for at løsne op for spændinger i nakke- og skulderområdet. På 45 minutter fokuserer vi udelukkende på dette område og arbejder målrettet med både kropsbehandling og samtale.
Vi bruger dybdegående teknikker som stræk, tryk og massage for at løsne muskelspændinger og forbedre blodcirkulationen i nakke og skuldre. Under behandlingen taler vi også om årsagerne til spændingerne og giver dig konkrete råd og øvelser, som kan hjælpe dig med at forebygge fremtidige problemer.
Behandlingen giver øjeblikkelig lindring og hjælper dig med at genoprette balance og mobilitet, så du kan gå hjem med en følelse af lettere skuldre og en afslappet nakke.
Pris: 650,-
"Anjas behandlinger er som ren magi, når hendes hænder går i gang. Hun arbejder meget målrettet og går meget i dybden, når hun behandler min nakke og problemområder, men har øje for den fine balance hele vejen igennem og skaber en hel vidunderlig ro og tryghed og kærlig omsorg for hele kroppen, der med det samme får hele nervesystemet til at falde helt til ro og får mine smerter til at forsvinde."
Sandra
-
“Kære Anja
Har bare lige brug for at sige dig tak for dig og det du kan,
Ved godt det også er min tillid til dig der åbner op for sluserne. er glad for jeg rendte ind i dig vi ses snart igen knus en meget tilfreds kunde"
Mette
-
"Jeg kan virkelig anbefale Anjas skønne afspændende behandling, som jeg fik i dag. En kombi af tryk og strygninger, let massage uden på mit løse tøj og ansigts og nakkemassage.
Anjas væsen er et kapitel for sig selv. Du vil opleve dig fuldt ud tryg og rolig og hendes nærvær får dig til at flyde ind i en tilstand af afslappet nydelse.
Det er egenomsorg på højeste hylde- giv dig selv den gave...."
Ninia
-
Mit behandlerrum ligger i Huset YogaSund i skønne Frederikssund.
Parkering:
Der er mulighed for parkering lige ved døren på Langes Torv, hvor der er 2 timers gratis parkering og ved længere parkering betales p-afgift via app. Der er opsat scannere til automatisk nummerpladeaflæsning, så
tiden for ind- og udkørsel bliver registreret.
Alternativt kan du parkere på Bløden Parkering i Servicegaden 100 meter derfra, hvor der ikke er tidsbegrænsning.
Betaling:
Du kan betale med kontanter, når du ankommer, eller betale med Mobilepay på tlf. 464444. Bankoverførsel er også en mulighed.
Afbud og ombookning:
Du kan afmelde/ombooke din tid indtil 24 timer før din planlagte behandling via linket på din tilsendte kvittering.
Ved senere afbud skal du kontakte mig direkte. Ved udeblivelse eller afbud senere end 2 timer før, opkræves fuld betaling.
Tavshedspligt og etik:
Som psykomotorisk terapeut har jeg tavshedspligt og er som medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter underlagt DAPs etiske retningslinjer og vedtægter.
Hvis du er usikker på, om min kombination af psykomotorisk behandling og fysiurgisk massage
er den rette løsning for dig, er du ikke alene. Mange oplever fysiske eller mentale udfordringer, men ved ikke helt, hvordan de bedst får lindring eller forebyggelse.
Mine BodyMind behandlinger kan hjælpe dig med at slippe spændinger, forbedre din kropsholdning og skabe større balance i både krop og sind.
Det er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i netop dine behov – uanset om du lider af stress, muskelspændinger, eller bare ønsker en bedre forståelse af, hvordan du kan optimere din krop.
Er du nysgerrig på, hvordan behandlingen kan hjælpe dig? Skriv en mail til mig eller udfyld formularen nedenfor og få en gratis afklaringssamtale.
Du kan også prøve en intro-behandling, hvor vi sammen kan finde ud af, hvad der vil være bedst for dig.
Du finder mig hos Huset YogaSund, Østergade 1M,
3600 Frederikssund.
© Anja Brandi 2024. Alle rettigheder forbeholdes